godt skoleliv, godtskoleliv.dk
+45 41 97 74 78 +45 20 78 06 74 kontakt@godtskoleliv.dk
  • Undervisning
  • Blog
  • Anbefalinger
  • Priser
  • Pædagogiske dyr
  • Om os
  • Kontakt os

Læseprocessen

Hvordan giver vi eleverne selvtillid og tro på egne evner i læseprocessen?

At lære at læse er en af de vigtigste færdigheder, som vores børn skal tilegne sig i løbet af deres skoletid. Men for mange kan læseprocessen være fyldt med udfordringer, som kan påvirke deres selvtillid og tro på egne evner.

Hos Godtskoleliv er vi meget optaget af, hvordan vi kan støtte børnene, så de ikke taber pusten.

Her er nogle af de strategier, som vi benytter os af:

1. Børnene har brug for at føle sig trygge.
Oplever de en tryg relation til læreren, og at det er ok at fejle, så bliver de mere sikre og motiverede. At lave fejl er en del af læringsprocessen, og det er meget vigtigt, at vores elever opnår den erkendelse. Albert Einstein har engang sagt. Den, der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt.

2. Det er også vigtigt, at niveauet er tilpasset det enkelte barn.
Mange børn mister troen på egne evner, hvis de tekster, som de skal læse er for svære. Eleven skal opleve succes med at forstå og afkode teksten. Vi sætter lige så stille niveauet op I takt med, at de får nemmere og nemmere ved at være i læsesituationen og også får knækket koden og sidst men ikke mindst mærker, at de faktisk godt kan.

3. Ros er en enorm vigtig del af vores undervisning.
Vi roser vores børn for deres indsats, fremgang og mod. Det er ikke kun resultaterne, der tæller.
Så når ”Peter” pludselig begynder at læse i et langsommere tempo, hvor hans hjerne kan følge med, og han derfor læser, hvad der rent faktisk står i teksten, så går vi amok med at rose. Det er virkelig, virkelig vigtigt, at man ikke bare roser og roser, for børnene ved godt, hvis de rent faktisk ikke kan det, man roser dem for.

 

Flere strategier:

 

4. Det er sjovere at læse noget, som interesserer en.
Derfor forsøger vi at finde tekster, der fanger deres interesse. Vi snakker med børnene om, hvad de synes er spændende – uanset om det er dyr, sport, flyvemaskiner mm. Det har oftest en positiv effekt, at børnene føler, at de har indflydelse på indholdet i undervisningen.

5. Vi arbejder også med forskellige strategier til at angribe svære ord.
Det kan fx være at se på hvilken sammenhæng ordet har i teksten, dele ordet op i stavelser, sætte læsetempoet ned, bruge fingeren til at følge hvor man er på linjen mm.

6. Vi bruger rigtig meget at italesætte elevernes fremgang, hvor små de end er.
F.eks. hvis en elev holder koncentrationen længere end normalt, møder op til timen og har noget fra skolen som var svært og gerne vil have vores hjælp til, ikke forsøger at ”trække” tiden med at snakke om alt muligt andet, end det vi har aftalt, at vi skal lave.

 

Selvtillid og tro på egne evner i læseprocessen

At give eleverne selvtillid og tro på egne evner i læseprocessen, kræver tålmodighed, opmuntring og en målrettet indsats. Det gør det også i det hele taget i en læreproces. Men vi synes, at det er en proces, som er enormt vigtig. Vi kan nemlig hjælpe børnene med at finde glæden ved at lære, glæden ved at opdage, at de rent faktisk godt kan, når bare de yder en indsats og får de rette rammer.
Vores børn i dag skal i langt de fleste tilfælde gå i skole i rigtig mange år og derfor, er det vigtigt, at de kan lide at lære, og at de har fundet deres indre motivation og drivkraft.

Hos Godtskoleliv kan vi hjælpe dit barn med at knække læsekoden, så har du brug for en snak om dit barn så ring til os eller kom ind til os på Søndergade i Aalborg.

Merete 41977478

Maria-Louise 20780674

motivation, læseprocessen, Godt skoleliv, godtskoleliv.dk

Læs også disse blogindlæg

sommerskole, godtskoleliv.dk, Godtskoleliv, fagligt boost,
Sommerskole
Et trygt sted at laere at laese, knaek laesekoden, godtskoleliv.dk
Knæk læsekoden
Udbyttet af privatundervisning, Godtskoleliv.dk,
Privatundervisning i Aalborg
Godt Skoleliv

Søndergade 62 ,
Aalborg, Denmark

+45 41 97 74 78 +45 20 78 06 74 kontakt@godtskoleliv.dk
Kontakt os

Undervisning

En-til-en undervisning Dansk – grundfærdigheder Matematik – grundfærdigheder Dansk som andetsprog

Kompetencer

Eksamensangst Mistrivsel Skoleparathed

Om Godt Skoleliv

Om os Blog Anbefalinger Privatlivspolitik
Kontakt os